Fliser og kakler

I bogen “Bauformen des Gewissens – Über Fassaden deutscher Nachkriegsarchitektur” foretager forfatteren Markus Krajewski sammen med fotografen Christian Werner dybdegående analyser af Tysk facadearkitektur, herunder brugen af kakler på bygninger i de offentlige rum.

Bauformen des Gewissens - Über Fassaden deutscher Nachkriegsarchitektur

Den udbredte brug af kakler som byggemateriale i de genopstandne tyske byer efter krigen, ser de som et forsøg på at bringe æstetikken fra badeværelsesvæggene ud i gaderummet.

Det er de “let afvaskelige” husfacader, med rene linjer, og klart afgrænsede rektangler og kvadrater, der er attraktive for efterkrigstidens arkitekter og bygherrer. Samtidig giver kaklernes muligheder for at sammensætte farveflader der peger fremad mod nye tider der fremstår legende og morderne.

Sjælehygiejne
Der var brug for effektive og frem for alt hurtige løsninger for de mange skamskudte og frønnede Gründerzeit huse, der enten skulle rives helt ned eller renoveres. Flere steder renoveres bygningerne kun delvis, så det f.eks. kun er underetagen der beklædes. Andre steder pakkes de gamle husfacader helt ind i kakler. Forfatterne mener at kakkellagene på den måde maskerer facaden, på samme måde som sminke maskerer et ansigt. De taler direkte om facadernes “sjælehygiejne” og ser de rene geometriske flader som en renselse, der skaber ro og orden i et land i opløsning.

Måske er det den indirekte grund til at kakler ikke har den samme udbredelse i Danmark, hvor der måske mere var behov for en “vi havde ret arkitektur”, der fastholder førkrigsidealer og myten om det lille land der stædigt holdt fast i trods. Det er der sikkert skrevet andre arkitekturbøger om.

Personligt synes jeg, at kakler er et meget overset bygge- og formgivningsmateriale i et land hvor røde murstenshuse totalt dominerer. Det “let afvaskelige” har selvfølgelig også den praktiske funktion at det er nemmere at fjerne sod og forurening med vand og sæbe end med dyre facaderenoveringer med stilladser og sandblæsning.

Berliner Bahnhöfe
Berlinrejsende vil genkende den kreative brug af fliser på de berlinske “U- og S Bahn” stationer. Det ser flot ud, især hvis man sammenligner med den grå københavnske metro. Man kan nemt fald i staver over symetri og farvespillet på væggene, mens man venter på det næste tog.

BahnhoefeTitelbild

BerlinerBahnhoefe4 BerlinerBahnhoefe6 BerlinerBahnhoefe2

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

Snapshots fra antikken som snapshots
At fliser kan mere end man umiddelbart skulle tro, kunne ses på Glyptoteket, da kunstneren Erik A. Frandsen i 2007 udstillede sine fotografiske snapshots som kæmpe mosaikker på Glyptoteket. Skabelsen af mosaikker kan spores helt tilbage til antikken og kunstneren har fået et traditionelt italiensk mosaikværsksted til at producere værkerne.

Kontrasten mellem de lidt “billige” motiver f.eks. ryggen af en dreng, der bærer et halvvådt Disney håndklæde på en badebro, – en fyr i Spiderman kostume i dårligt blitzlys eller ChupaChup slikkepinde miutiøst udført i små fliser er fantastisk! Modsætningerne mellem den enorme tid det må have taget at producere værkerne, sat op mod det hurtige og flygtige larmer i vores bevidsthed.

Hvorfor pokker bruger vi egentlig ikke flere kakler i Danmark?

Erik A Frandsen

Erik A Frandsen

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

Erik A. Frandsen

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

Erik A. FrandsenErik A. FrandsenErik A. FrandsenErik A. Frandsen

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 


Links:
Bauformen des Gewissens – Über Fassaden deutscher Nachkriegsarchitektur
Fotografen Christian Werners hjemmeside
Erik A. Frandsen på KunstOnLine

Der er lukket for kommentarer.